Klima- og miljødata er blevet en strategisk ressource for kommuner, forsyninger, rådgivere og virksomheder. Når du kombinerer meteorologiske observationer, modelprognoser og hydrologiske indikatorer, kan du både styrke klimatilpasning, forbedre planlægning og dokumentere ESG-indsatser.

Det danske klima-datalandskab

Danmark har et tæt samarbejde mellem DMI, GEUS, DCE og kommuner om at gøre klima- og miljødata tilgængelige. DMI leverer de autoritative målinger og fremskrivninger, mens GEUS fokuserer på vandressourcer og undergrund. DCE og kommunerne supplerer med luftkvalitet og lokale observationer.

Meteorologiske grunddata

• Climate Station Data (DMI): Kvalitetskontrollerede stationer med temperatur, nedbør, vind, tryk, luftfugtighed og solindstråling i time- til årsmidler via Climate Data API.
• Klimaatlas (DMI Nationalt Center for Klimaforskning): EURO-CORDEX fremskrivninger af temperatur, nedbør, ekstremhændelser og havniveau til 2030/2050/2100 i både 1 km grid og kommunesummer.
• KGDK Gridded Climate Data (DMI): Interpolerede daglige værdier for temperatur, vind, nedbør, sol og potentiel fordampning i 1 km basisgrid, aggregérbar til 10 og 20 km.
• Extreme Precipitation Events (DMI): Historiske og projekterede skybrudsdata med intensiteter, tærskler og gentagelsesperioder for kommunal planlægning.
• Lightning Detection Data (DMI): Realtidsregistrering og historiske arkiver over lynnedslag til brug i forsikring, sikkerhed og netplanlægning.
• Snow Cover and Depth (DMI): Manuelle vintermålinger af snedybde og snedække fra udvalgte stationer til vinterberedskab.
• Soil Temperature Data (DMI m.fl.): Jordtemperaturer i standarddybder (5-100 cm) fra stationer og forskningssites til landbrug og byggeri.
• Sea Surface Temperature (DMI): Temperaturprofiler fra kyst og offshore farvande, relevante for akvakultur og marine analyser.
• Regional Climate Model Output (DMI): HIRHAM-modeller med høj opløsning og bias-korrektion til avancerede scenarier i 5-25 km gitter.

Luftkvalitet og byklima

• Air Quality Monitoring Stations (DCE-AU): Kontinuerlige målinger af NO2, PM, O3, SO2, CO, benzen og ultrafine partikler fra gade, baggrund og rurale stationer siden 1980'erne.
• Copenhagen Air View Data (CAV): Street View-biler kombineret med modeller giver 50 meter opløst kort over NO2, sort kulstof og ultrafine partikler i København, Frederiksberg og Tårnby (2018-2020).
• Air Quality at Your Street (DCE-AU): Modelberegnet NO2 og ultrafine partikler på alle danske adresser via luftenpaadinvej.au.dk.
• Urban Heat Island Data (forskning/kommuner): Kampagnedata over urbane varmeø-effekter og temperaturforskelle mellem by og opland.

Hydrologi, vandressourcer og jord

• DK-model (GEUS): National hydrologisk model med 100 m grid og op til 20 lag, daglige simuleringer fra ~1990 og planlagt realtime.
• HIP (GEUS/Dataforsyningen): Hydrologisk informationssystem med daglige beregninger af grundvandsdybde, vandstand, afstrømning og drænforhold i 100 m grid.
• Groundwater Quality Monitoring (VAMP, GEUS): 1.100 boringer målt 2-4 gange årligt for pH, ioner, pesticider, tungmetaller og organiske stoffer.
• Groundwater Level Monitoring (GEUS m.fl.): Tre-niveau netværk med månedlige pejlinger og udvalgte realtidsserier til Jupiter/Gerda databaserne.
• Streamflow Monitoring (nationalt program): Ca. 400 stationer med vandføring, vandstand og ekstremhændelser til hydrometriske analyser.
• Drought Indices (GEUS): SMDI, SDI og SGDI fra DK-model og HIP med ugentlig/månedlig historik siden 1990.
• Soil Moisture Monitoring (GEUS og forskningsnetværk): Modellering i 100 m grid suppleret af punkmålinger i felten.

Kyst, hav og klimaeffekter

• Klimaatlas stormflodsdata (DMI/Kystdirektoratet): Havspejlsstigninger, stormflodshøjder og sårbarhed i detaljerede kyststrækninger.
• Storm Surge and Sea Level Data (Kystdirektoratet og DMI): Historiske stormflodsstatistikker og projektioner til 2100 for kystsikring.
• Coastal Climate Vulnerability (forskning/DMI): Kortlægger udsatte kystbyer (1.000-100.000 indbyggere) og anbefaler tilpasning.

Sektor- og temadata

• Agricultural Climate Data (DMI m.fl.): Graddage, frostfrie perioder, nedbørsintensitet og evapotranspiration til jordbrug.
• Forest Climate Monitoring (KU/Naturstyrelsen): Mikroklima i skove med temperatur, fugt, jordfugt og vindprofiler.
• HOBE Observatory Data: Højopløst hydrologisk og meteorologisk netværk i Skjern Å-bassinet til forskning og kalibrering.
• Climate Change Impact Indicators (forskning): Nøgletal som vækstsæsonlængde, hedebølgefrekvens og ændret nedbørsintensitet på regionalt/nationalt niveau.

Fra data til beslutning

Skal dine klimaindsigter skabe værdi, kræver det governance, automatisering og en klar proces for datakvalitet. Kombinér stationære målinger med griddede modeller og adresserede beregninger for at dække både punkt- og områdeskala.

• Automatisér indlæsning via DMI Climate Data API, HIP portalens downloads og Jupiter-databasens udtræk.
• Kombinér adresserede luftkvalitetsdata med klimaindeks for at prioritere sundheds- og klimatiltag i byer.
• Dokumentér metadata, versioner og spatial opløsning, så rapportering og ESG-krav kan revideres.

Hvad er næste skridt?

Start med de datasæt, der matcher dine vigtigste risici og muligheder. Byg prototyper med åbne downloads, og skaler løsningen med automatiserede pipelines, når organisationen har set den første effekt.